Canon UFR II/UFRII LT/LIPSLX/CARPS2 V4-printerdriver 
Version 5.5 
Supplerende oplysninger
Inden brug af denne software skal du sørge for at læse CANON SOFTWARELICENSAFTALE, der vises under installationen. Du kan også kontrollere CANON SOFTWARELICENSAFTALE (EULA_DA.rtf) i mappen [License] i installationsmappen.
INDHOLD
Inden brug af printerdriveren
1. Introduktion
"Canon UFR II/UFRII LT/LIPSLX/CARPS2 V4-printerdriver" gør det muligt at få vist skærmen med printerindstillinger for drivere, der understøtter Windows Store-apps og skrivebordsprogrammer, og bruge Canon-enheders printerfunktioner.
2. Systemkrav
Denne printerdriver kan bruges i følgende systemmiljøer:
Operativsystemsoftware
Microsoft Windows 10 eller nyere
Microsoft Windows 8.1 eller nyere
Microsoft Windows Server 2012 R2 eller nyere
BEMÆRK
Microsoft Windows 10 kører kun på desktop-computere.
Computer
En computer, som med garanti kan arbejde med ovennævnte operativsystemer
3. Installation af printerdriveren
For detaljer om installationsproceduren, se "Installationsvejledning til UFR II/UFRII LT/LIPSLX/CARPS2 V4-printerdriver" i driver-filen. Du kan også hente installationsguiden på Canons hjemmeside (http://canon.com/).
For advarsler vedrørende installation henvises til "Ved brug af printerdriveren" > "2. Advarsler, begrænsninger og restriktioner" > "Advarsler, begrænsninger og restriktioner ved installation".
Ved brug af printerdriveren
1. Sådan konfigureres udskriftsindstillingerne
Printerdriveren indeholder en række printerindstillingsfunktioner. Disse indstillinger kan anvendes ved at følge proceduren herunder.
Ved konfiguration fra [Enheder og printere] (adgang som printeradministrator påkrævet)
Indstillingerne konfigureret her anvendes, hver gang du udskriver. Se "Ved konfiguration fra et program" herunder for oplysninger om anvendelse af indstillinger på tidspunktet for udskrivning.
1. Åbn [Enheder og printere].
Vis [Enheder og printere] ved at åbne amuletlinjen til højre på skrivebordet og vælge [Indstillinger] > [Kontrolpanel] > [Vis enheder og printere]. For Windows 10 vis [Enheder og printere] ved at vælge [Indstillinger] > [Enheder] > [Printere og scannere] > [Relaterede indstillinger].
2. Vælg det ikon, der svarer til printernavnet, og højreklik på ikonet og vælg [Udskriftsindstillinger] i den viste menu.
3. Vis [Support/enhed] fanen på den viste printerdriverskærm → klik på [Enhedsindstillinger].
4. Konfigurer indstillingerne relateret til printerfunktionerne.
5. Klik på [OK], når du har afsluttet indstilling.
6. Vælg igen det ikon, der svarer til printernavnet, og højreklik på ikonet og vælg [Udskriftsindstillinger] i den viste menu.
7. Konfigurer standardindstillingerne for hvert dokument (standardindstillingerne ved konfiguration af udskriftsindstillinger for et program) på den viste printerdriverskærm.
8. Klik på [OK], når du er færdig.
Ved konfiguration fra et program
Indstillingerne konfigureret her anvendes kun på tidspunktet for udskrivningen. De gemmes ikke, når programmet lukkes.
1. Klik på kommandoen Udskriv for at åbne dialogboksen [Udskriv].
2. Vælg den anvendte printer i dialogboksen [Udskriv], og klik på [Egenskaber] (eller [Printeregenskaber]).
3. Konfigurer de påkrævede udskriftsindstillinger på den viste printerdriverskærm.
4. Klik på [OK], når du er færdig.
2. Advarsler, begrænsninger og restriktioner
Når denne printerdriver bruges, gælder der følgende begrænsninger. Læs dem inden brug.
Advarsler, begrænsninger og restriktioner ved installation
Hvis du skifter brugerrettighederne på den computer, du benytter ved installationen, installeres driveren muligvis ikke korrekt. Hvis det sker, skal du logge på igen med administratorrettigheder og installere driveren igen.
Afhængigt af dine netværksindstillinger for Windows vil du muligvis ikke kunne finde enheden. Hvis dette sker, skal du ændre netværksindstillingerne i henhold til følgende procedure.
I Windows 10
Vælg [Indstillinger] → klik på et ikon, der vises i forbindelsesmetoden for det aktuelle netværk i [Netværk og internet] → aktiver [Gør denne pc synlig].
I Windows 8.1/Server 2012 R2
(1) Fra [Skrivebord]-skærmen vises amuletlinjen → vælg [Indstillinger] > [Skift pc-indstillinger] > [Netværk].
(2) Klik på et ikon, der vises i forbindelsesmetoden for det aktuelle netværk → aktiver [Find enheder og indhold].
For en computer, der er medlem af et domæne, vises ovenstående indstillinger muligvis ikke.
Hvis du tilslutter printerdriveren ved hjælp af plug and play-funktionen med en angivet USB- eller WSD-port, skal PDL (PnP) valgfunktionen for enheden indstilles på forhånd afhængigt af den printermodel, du bruger. Hvis du ikke kan vælge "V4" for [PDL-valg (Plug and Play)] på enheden, skal du vælge "XPS".
For at kunne bruge denne printerdriver skal printerens firmware opdateres til den nyeste version. Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte supporten.
Når du overskriver, opdaterer eller fjerner printerdriveren, er printerdriverfilerne muligvis låst af Windows, så du ikke kan opdatere eller fjerne dem. Dette problem afhjælpes ved at genstarte computeren og derefter opdatere eller slette printerdriveren. Yderligere oplysninger findes i Microsoft-supportartikel KB940523 (http://support.microsoft.com/kb/940523/).
Hvis der hverken er installeret en printerdriver (eller faxdriver) eller en USB-kompatibel scannerdriver, genkendes en enhed, der tilsluttes via USB, som ny hardware, og selvom der kan ske følgende, påvirker det ikke driverfunktionerne.
Windows 8.1/10: Den relevante printer(e) i [Enheder og printere] mappen er i en advarselstilstand.
Driveren fungerer stadig under disse forhold. Hvis du vil undgå disse fænomenter, skal du installere den USB-kompatible scannerdriver (Color Network ScanGear 2 USB). Du kan finde instruktioner til installation af scannerdriveren i den Vigtigt-fil, der følge med driveren.
I denne printerdriver er der en funktion til automatisk at hente tilsluttede enheders konfigurationsoplysninger under installation. For at hente konfigurationsoplysninger automatisk skal du konfigurere følgende indstillinger på enhedens eller enhedernes kontrolpanel inden installation.
WSD-port
Indstil [Brug af WSD-browsing] til TIL i WSD-udskrivning for [Netværk].
TCP/IP-port
Indstil [Hent info om printeradm. fra vært] til TIL i SNMP-indstillingerne for [Netværk].
Hvis enhedens konfigurationsoplysninger ikke kan hentes korrekt under installationen og ikke afspejles i printerdriveren, skal du udføre følgende procedure.
(1) Aktiver [Brug af WSD-browsing] på enhedens kontrolpanel.
(2) Klik på [Enhedsindstillinger] på fanen [Support/enhed] på skærmen med udskriftsindstillinger i denne printerdriver.
(3) Klik på [Hent enhedsoplysninger] på fanen [Enhedsindstillinger].
Elementerne på fanen [Enhedsindstillinger] opdateres med de hentede oplysninger.
Indstil hvert element manuelt, hvis oplysningerne ikke kan hentes.
Hvis der er tilsluttet via en TCP/IP-port, kan der være tilfælde, hvor flere enheders konfigurationsoplysninger ikke kan hentes automatisk. Tilslut ved hjælp af en WSD-port, hvis det er tilfældet, eller klik på [Hent enhedsoplysninger] på fanen [Enhedsindstillinger] for at hente konfigurationsoplysningerne.
Hvis du ved installation knytter denne printerdriver til en port, som en anden printerdriver allerede er knyttet til, kan enhedens eller enhedernes konfigurationsoplysninger muligvis ikke længere hentes korrekt. I dette tilfælde ændres den driver, der er knyttet til porten, til kun én printermodel for denne printerdriver.
Ved opdatering af printerdriverens version for den samme printermodel med filen inf overføres driverindstillingerne ikke, når du vælger [Erstat den nuværende driver] og udfører en installation ved overskrivning. Konfigurer enheden og udskriftsindstillingerne igen efter installation. Selv hvis indstillingerne virker til, at være overført korrekt, vil de ikke nødvendigvis fungere korrekt, sørg derfor for at trykke [OK] efter at have konfigureret dem i [Enhedsindstillinger] og udskriftsindstillinger for, at opdatere dem.
Enheder, der stemmer overens med sprogmiljøet på den computer, som du bruger, vises i [Printerliste] i installationsprogrammet. Hvis sprogmiljøerne på computeren og den enhed, du bruger, ikke stemmer overens, skal du vælge [Vis LIPSLX/CARPS2-printere] i installationsprogrammet.
Du kan bruge mellemrum, specialtegn og lange navne ved angivelse af printernavne under installation eller ved ændring af printernavne i printermappen. Men printernavne, der overstiger 32 tegn eller bruger specialtegn, genkendes muligvis ikke, afhængigt af programmet. Ved deling af printere kan det også medføre uventede problemer, hvis 32 tegn overstiges, eller der bruges specialtegn. Yderligere oplysninger findes på Microsoft Support Online, KB240082 (http://support.microsoft.com/kb/240082/), KB878514 (http://support.microsoft.com/kb/878514/) og KB2444599 (http://support.microsoft.com/kb/2444599/).
Hvis du bruger Server Core i et Windows Server-operativsystem, skal du bruge operativsystemets installationsfunktion. Du kan ikke bruge printerdriverens installationsprogram.
Advarsler, begrænsninger og restriktioner ved udskrivning
Denne printerdriver er til udskrivning fra programmer, som udskriver ved hjælp af XPS. Selvom det også er muligt a udskrive fra programmer, som udskriver ved hjælp af den ældre GDI (Microsoft Office osv.), kan der forekomme renderingsfejl på grund af problemer, der opstår fra kompatible funktioner. Dette er et problem, som opstår når Windows konverterer data, og den samme renderingsfejl kan opstå, når der udskrives fra "Microsoft XPS Document Writer".
Når der bruges peg og udskriv (med en delt printerdriver på en printerserver), fungerer printerdriveren ikke korrekt, hvis brugernavnet og adgangskoden, der er registreret i printerserveren, og logonbrugernavnet og adgangskoden på computer, du bruger til at udskrive, ikke stemmer overens. Selvom brugernavnet og adgangskoden allerede stemmer overens og ikke medfører et problem i domænemiljøet, skal de stemme overens i arbejdsgruppemiljøet.
Umiddelbart efter installation af printerdriveren (herunder opgraderinger) kan nogle programmer muligvis ikke genkende, at en printerdriver er blevet installeret, og det kan medføre driftsfejl, eksempelvis at udskriftsindstillinger ikke er i kraft. Afslut og genstart Windows, hvis det sker.
Hvis et dokument med et ulige antal sider udskrives fra et program, og der er valgt tosidet udskrivning, indsættes der afhængigt af programmet muligvis en tom side automatisk for at justere antallet af sider til et lige tal. Hvis det sker, medtages den tomme side indsat af programmet i sideantallet.
Hvis der er et program, hvor sætvis sortering kan indstilles, har indstillingen af sætvis sortering i programmet forrang, når du indstiller sætvis sortering i printerdriveren. Selvom du åbner printerdriveren fra printermappen for at angive indstillingen af sætvis sortering, har programindstillingen forrang.
Et dokument, der udskrives fra Microsoft Word, som bruger indstillinger, der også findes i printerdriveren, udskrives for eksempel med programmets indstillinger og har forrang for printerdriverens indstillinger. For oplysninger se Microsofts supportartikel KB940033 (http://support.microsoft.com/kb/940033/).
Når printeren er konfigureret med en WSD-port, skal der udskrives efter det er bekræftet, at Windows Firewall er indstillet til at tillade kommunikation via WSD. Hvis kommunikation via WSD ikke er tilladt, kan printerdriverdriften blive usabil.
Hvis du skalerer udskriften ved at ændre størrelsen på udskriftspapiret, angive et forstørrelsesforhold, ændre sidelayouttet eller ved folderudskrivning, kan printresultatet være anderledes, eksempelvis kan størrelsen på margenerne eller indermargen ændres og der kan forekomme mellemrum og streger, eller linjer kan blive slettet osv.
Selvom der er angivet 5 mm for margenerne i et program, udskrives billeder, der tæt på margenerne, muligvis ikke. Billeder, som normalt ikke afskæres, selvom de er tæt på margenerne, afskæres muligvis også under udskrivning, afhængigt af udskriftsindstillingerne.
Afhængigt af programmet kan der være tilfælde, hvor linjer trukket i en vinkel tæt på vandret ikke kan udskrives korrekt. I dette tilfælde kan situationen forbedres ved at indstille fanen [Support/enhed] > [Fejlfinding] > [Udskriv diagonale linjer ved høj hastighed] til [Slået fra].
Hvis du vælger [Sætvis] i dialogboksen [Udskriv] i Microsoft Excel og udskriver flere kopier eller angiver [Hele projektmappen] for at udskrive alle regneark med forskellige udskriftsindstillinger, får du muligvis ikke de ønskede udskriftsresultater for X pr. side og 2-sidet udskrift. Hvis du udskriver med Administration af afdelings-ID'er (jobregnskab), åbnes bekræftelsesdialogboksen muligvis ikke flere gange.
Hvis du bruger Microsoft Excel, og du vælger [Hele projektmappen] i udskriftsdialogboksen ved udskrivning, skal du gøre det med det første regneark valgt. Hvis du gør det med et andet regneark end det første valgt, kan indstillinger angående sideoutput, f.eks. sætvis sortering, være deaktiveret. Yderligere oplysninger findes i Microsoft-supportartikel KB2526211 (http://support.microsoft.com/kb/2526211/).
Afhængigt af programmet kan en linje, hvis bredde er indstillet til mindre end 1 punkt, blive udskrevet som en linje med en bredde på 1 punkt.
Hvis data gemmes, mens enheder er indstillet til tommer, gemmes dataene muligvis ikke korrekt. Det skyldes, at data gemmes i printerdriveren i mikron (mikrometre), hvilket medfører en afrundingsfejl under beregning af enhedskonvertering.
Hvis der findes tegnedata, hvis farver er gennemsigtige, kan grundfarverne i den gennemsigtige del være forskellige.
I tegnedata oprettet i et program, hvor start- og slutpunkterne på en kurvet streg er identiske, kan der på grund af fejl forekomme små mellemrum i det udskrevne resultat.
For nogle printere, hvis konfiguration ikke gør det muligt at bruge en universalbakke, kan udskrivning ikke foretages, hvis du angiver en papirstørrelse, der kun kan leveres fra en universalbakke, for eksempel konvolut, og der kan opstå en fejl på printeren. Vælg i givet fald en papirstørrelse, der kan leveres fra en skuffe.
De valg, som normalt er tilgængelige på Microsoft Office-skærmen med udskriftsindstillinger, vises muligvis ikke eller er nedtonede og kan ikke vælges, når du ændrer udskriftsindstillingerne fra printerdriverskærmen i Microsoft Office. Det skyldes, at Microsoft Office styrer udskriftsindstillingerne, når programmet startes, eller printerindstillingerne, når der skiftes printere, således at disse indstillinger ikke vises eller er nedtonede. Dette problem afhjælpes ved at lukke Microsoft Office, ændre standardudskriftsindstillingerne i printerdriveren fra printermappen og genstarte Microsoft Office. Yderligere oplysninger findes i Microsoft-supportartikel KB983111 (http://support.microsoft.com/kb/983111/).
Hvis du ændrer navnet på en konto ved at klikke på [Skift dit kontonavn] i [Brugerkonti] i [Kontrolpanel], ændres indstillingen for [Logonnavn] på fanen [Enhedsindstillinger] > [Standardbrugernavn] > [Navn, der skal bruges] ikke. Dette [Logonnavn] er kædet sammen med brugernavnet i Windows og er forskelligt fra kontonavnet. Windows-brugernavnet ændres fra [Computeradministration] i [Administration] under [System og sikkerhed] i [Kontrolpanel]. Når computeren bruges i et domænemiljø, skal du kontakte systemadministratoren.
Hvis printeren er konfigureret med en WSD-port, stopper printeren muligvis og udskriver ikke længere derefter, hvis du forsøger at gennemtvinge udskrivning med forkert ID og adgangskode, mens [Administration af afdelings-ID'er] er aktiv. Du kan genoptage udskrivningen ved at genstarte printeren.
Hvis et billede på en side er i RGB-format, tælles det som farvedata, selvom det er et sort/hvidt billede.
Afhængig af de data, som du udskriver, kan de farvede dele af tekst eller diagrammer ændres. Hvis dette sker, kan resultatet forbedres ved at konfigurere alle indstillingerne i [Indstillinger for matching] > [Matchingmetode], [Detaljerede indstillinger for kvalitet] > [Grå kompensation] og halvtoneindstillinger i arket [Kvalitet] til samme værdier. Resultatet kan ligeledes forbedres ved at vælge [Indholdsbaseret udskrivning] > [Ensartet].
Afhængigt af de data, der udskrives, kan et korrekt gengivelsesresultat muligvis kunne opnås. Hvis dette sker, kan indstillingen [Support/enhed] ark > [Fejlfinding] > [Grafiktilstand] til [Rastertilstand] måske forbedre resultatet.
Hvis en papirstørrelse, som understøtter 2-sidet udskrivning (f.eks. A4), og en papirstørrelse, som ikke understøtter 2-sidet udskrivning (f.eks. konvolut), begge findes i et enkelt dokument, kan indbindingsmargenens tildelte position på papirets for- og bagside være forskellig. Udskriv i dette tilfælde de sider, der understøtter 2-sidet udskrivning, og de sider, der ikke gør, hver for sig.
Emnerne under [Papirbakke og -format], der vises fra [Printeregenskaber] > arket [Enhedsindstillinger] virker ikke. [Tilgængeligt papir] vist i arket [Printeregenskaber] > [Generelt] vises derfor heller ikke rigtigt.
Hvis du bruger en delt printer, og forbindelsen til printeren er via USB, fungerer annullering af job ikke.
Udskriftsindstillinger vist i programmer, der bruges fra skrivebordet (Microsoft Office osv.), og udskriftsindstillinger vist Windows Store-apps og Windows-apps (Mail, Fotos, Reader osv.) kan være forskellige. Eftersom disse funktioner leveres af Windows, er de begrænsede.
Navnene i [Papirstørrelse] vist i programmer, der bruges fra skrivebordet (Microsoft Office osv.), og [Papirstørrelse] vist i Windows Store-apps og Windows-apps (Mail, Fotos, Reader osv.) kan være forskellige. Eftersom denne funktion leveres af Windows, er den begrænset.
Microsoft PowerPoint udfører udskrivning i henhold til udskriftsindstillingernes farveindstillingsværdier. Hvis du angiver [Kun sort-hvid] i farveindstillingerne for PowerPoint, udskrives dokumentet i gråtoner i denne printerdriver. Du kan heller ikke angive [Farve] i farveindstillingerne og udskrive i sort/hvid. Det skyldes, at [Sort/hvid] i printerdriveren og [Gråtoneskala] i PowerPoint og [Farve] i printerdriveren og [Farve] i PowerPoint er kædet sammen med hinanden. Du kan fjerne sammenkædningen med printerdriveren ved at ændre registreringsdatabasens indstillinger for PowerPoint. Yderligere oplysninger findes i artikel KB2885877 i Microsoft Support Online (http://support.microsoft.com/kb/2885877/).
Der kan være tilfælde, hvor meddelelsen "Kunne ikke udskrive" vises, og dokumentet ikke kan udskrives, når der forsøges at udskrive fra en Windows Store-app eller Windows-app (Mail, Fotos, Reader osv.). Det kan forekomme, når der ikke er tilstrækkelig hukommelse, eller skærmdriveren ikke understøtter Windows Store-appen eller Windows-appen. Sådanne tilfælde kan forbedres ved at bruge en computer, som med garanti kan arbejde med det operativsystem, der anvendes.
Ved konfiguration af indstillingerne for en enhed, som understøtter udvidede printerfunktioner, skal du bruge fanen [Enhedsindstillinger], der åbnes, når du klikker på [Enhedsindstillinger] under fanen [Support/enhed] på printerdriverens skærm med udskriftsindstillinger. Brug ikke fanen [Printeregenskaber] > [Enhedsindstillinger]. Når indstillingerne på fanen [Enhedsindstillinger] er konfigureret og [Printeregenskaber] fanen er lukket ved at klikke på [OK], kan der opstå tilfælde, hvor de indstillinger, der er konfigureret på [Enhedsindstillinger] fanen på driverens printerindstillingsskærm, måske ikke anvendes.
I et delt printermiljø (peg og udskriv) kan Windows standardskærm med udskriftsindstillinger blive åbnet selv for enheder, der understøtter udvidede printerfunktioner. Hvis det sker, kan situationen forbedres ved at installere denne printerdriver på klientcomputeren.
Ved brug af funktionen [Sikker udskrivning] eller [Administration af afdelings-ID'er] indstilles et brugernavn, afdelings-ID og adgangskode inden udskrivning. Du kan ikke indstille disse under udskrivning.
Skærmen med udskriftsindstillinger for udvidede printerfunktioner kan blive vist under andre vinduer. Flyt i givet fald de andre vinduer, så skærmen med udskriftsindstillingerne vises.
Når du konfigurerer udskriftsindstillinger fra Windows standardskærm med udskriftsindstillinger eller et program, vises der funktioner, som ikke understøttes af den enhed, som du bruger, og funktioner, som ikke kan indstilles samtidig. Dette problem afhjælpes ved at bruge skærmen med udskriftsindstillinger for udvidede printerfunktioner.
Hvis du vælger en brugerdefineret papirstørrelse med samme størrelse som en standardpapirstørrelse, kan nogle udskriftsindstillinger ikke konfigureres samtidigt, som med standardpapirstørrelsen. Dette problem afhjælpes ved at ændre størrelsen på det brugerdefinerede papir til en størrelse, hvis højde eller bredde er forskellig fra standardstørrelsen med 0,25 mm eller mere.
Hvis du angiver en lang vandret brugerdefineret papirstørrelse, roteres udskriftsdataene muligvis ikke, og de kan blive skåret delvist væk ved udskrivning. Hvis det sker, skal du skifte til en lang lodret brugerdefineret papirstørrelse og udskrive igen.
Hvis der er tilsluttet via USB, udskrives de resterende data muligvis stadig, når du annullerer et udskriftsjob.
Hvis du vælger en brugerdefineret papirstørrelse i skærmen med printindstillinger, vil visse indstillede funktioner muligvis ikke blive afspejlet i printresultatet. Funktioner, som du kan bruge med brugerdefinerede papirstørrelser er de samme som de funktioner, du kan bruge, når du vælger [Angiv side-/outputstørrelse] for [Sidestørrelse] eller [Outputstørrelse] i [Generelt]-fanen i skærmen med printindstillinger.
Hvis du benytter brugergodkendelsesfunktionen, og hvis du ikke indstiller [Begræns Fjernenhedsjob uden Brugergodk.] på enhedens kontrolpanel til TIL, kan du muligvis ikke benytte brugergodkendelsesfunktionen korrekt. Hvis [Administration af afdelings-ID'er] er indstillet til TIL i printerdriveren, kan udskrivning også foretages med funktionen Administration af afdelings-ID'er, selvom [Brugergodkendelse] er indstillet til TIL.
Hvis du ændrer det angivne brugernavn i printerdriveren ved sikker udskrivning, forsvinder udskriftsjobbet muligvis, afhængigt af den anvendte enhed. Hvis det sker, skal du angive det samme brugernavn i enheden og driveren.
Hvis du udskriver med [Sidelayout] og [Folderudskrivning] angivet samtidigt, afspejles det faktiske antal udskrevne sider måske ikke korrekt i det samlede resultat af det sidelayout, der vises i jobhistorikken afhængigt af den enhed, du bruger.
Hvis du ændrer [Indstillinger] > [Sprog] under fanen [Support/enhed] i udskriftsindstillingerne for printerens udvidede funktioner, og angiver et andet sprog end det viste sprog i operativsystemet, vises nogle af tegnene muligvis ikke korrekt.
Visning af Hjælp eller Manuel kræver et miljø, der er tilsluttet til internettet. I et miljø, der ikke er tilsluttet, kan du se dem efter at have hentet dem i et miljø, der kan tilsluttes.
Når du udskriver på faneblade, hvis du udskriver på papir med en anden størrelse end den, der er indstillet i [Fanebladsstørrelse], når [Forskyd udskrivningsposition] er aktiveret i skærmen [Indstillinger for faneblad], udføres udskrivningen muligvis ikke korrekt, bogstaver kan blive beskåret osv.
Kundeservicecenter
Hvis du har spørgsmål angående f.eks. brugen af denne printerdriver, kan du kontakte din lokale autoriserede Canon-forhandler eller tjenesteudbyder. Der kan også indhentes oplysninger angående software på Canons websted (http://www.canon.com/).

Microsoft, Windows, Excel og PowerPoint er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Microsoft Corporation i USA og/eller andre lande.
Andre produkter og virksomhedsnavne heri kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.
Dette produkt er baseret på Microsoft XPS-teknologi.
Copyright © Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes Tilladelse til at kopiere, vise og distribuere dette dokument findes på http://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=52493.
Dette produkt er baseret på Microsoft Print Schema-teknologi. Du kan finde de vilkår og betingelser, på hvilke Microsoft licenserer disse immaterielle rettigheder, på http://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=83288.

Copyright CANON INC. 2014