Samsung giver kunden en bedre brugeroplevelse ved at tilbyde udvidet fejlfinding og produktforbedringer på baggrund af kundens oplysninger om brug af printeren. F.eks. kan det nye fejlfindingssystem eller system til opdateringer i realtid for Samsung-printere hjælpe dig med at løse problemer med printeren eller forbedre ydeevnen på en nemmere måde. Du kan tilmelde dig disse forbedrede funktioner, når Samsung-softwaren har sendt printerstatus eller andre printerrelaterede oplysninger til systemets webtjenester. Du kan også hjælpe Samsung med at forbedre kvaliteten af deres produkter og tjenester ved at tilmelde dig et program, der indsamler oplysninger om printerbrug og analyserer den måde, produktet anvendes på. Samsung indsamler oplysninger fra din printer for at bruge dem i forbindelse med kommende opdateringer af driveren og som en hjælp til forbedring af printerprodukterne. Samsung anvender ikke de indsamlede oplysninger på en måde, som kan identificere de enkelte brugere og deres personlige oplysninger.